Laser ”HairGoAway”

Laser hårfjerning

Der er et hav af forskellige behandlinger mod uønsket hårvækst men vores populære laser behandlinger, fjerner nemt og effektivt dine hår.

Book en tid

Hvordan virker behandling med Diode laser og SHR?

Inden behandlingen udøves, kræves en konsultation med behandleren. Ved en laserbehandling passerer en lysstråle ladet med energi ned gennem huden. Lysstrålen er begrænset, så den kun rammer mørkebrune eller sorte strukturer i huden. Når lyset rammer hårstrået, overføres energien fra strålerne til håret, således at håret opvarmes. Strålevarmen herfra ødelægger herefter den omgivende hårsæk og rod. Det var kun mørkebrune eller sorte hår, der kunne fjernes med laserbehandling før, men ved hjælp af forskellige bølgelængder, kan behandlingen tilpasses forskellige hudtyper, samt både lyse og rødlige hårstrå. Kunder med lyse og rødlige hår, må forvente et længere behandlingsforløb end kunder med mørke hår, da lyse og røde hår indeholder betydeligt mindre pigment.

Behandlingen

Før du møder til behandlingen, skal hårene være barberet én dag før behandlingen, så der kun er en lille stub synlig. Dette skyldes, at det kun er håret i hårsækken, der skal rammes. For meget hår uden på huden vil kun blokere for strålerne, så de ikke når ned til hårsækken. Behandlingen vil derfor gøre mere ondt og ikke være nær så effektiv. Du må ikke plukke, voksbehandle eller blege hårene de sidste 3 uger før laserbehandling, da det vil forringe effekten af behandlingen. Der skal være et hår i hårsækken for at Diode laserbehandlingen virker. Det er også vigtigt at du ikke er for brun i huden før behandlingen, da det øger risikoen for bivirkninger. Du må således ikke solbade eller tage solarium i 2 uger før behandling, ligesom du ikke må have anvendt, selvbruner i mindst 2 uger før behandlingen. Før behandlingen begynder får du beskyttelsesbriller på, så laserlyset ikke generer øjnene. Selve behandlingen føles som et kortvarig prik/stik i huden efterfulgt af varme. Diode laser håndstykket indeholder en køleenhed som køler huden ned til 4ºC, hvilket delvis bedøver huden og tager det meste af smerten. Tykke sorte hår optager mere energi end f.eks. dun og det føles derfor mere smertefuldt når de behandles. Desuden er nogle områder mere følsomme end andre, således mærkes behandlingen tydeligere på overlæben.

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen kan huden føles varm og lidt rød. Dette aftager i løbet af nogle timer, hvorefter huden er normal igen. Du vil stadig kunne se og eventuelt føle de brændte hårstrå. Det kan give en fornemmelse af at behandlingen ikke har virket, men det skyldes at hårene først løsner sig og falder af i dagene efter behandlingen. I ansigtet tager det en lille uge før hårene falder af, mens det på benene kan tage helt op til 2-3 uger. Du må gerne fortsætte med at barbere hårene, du vil pludselig opleve at der ikke længere kommer nogle hår frem. Det er vigtigt at undgå solbadning eller solarium i den første uge efter behandlingen, da huden kan være mere følsom for solen, i de behandlede områder. Du skal helst undgå at anvende makeup på de behandlede områder den første dag, for ikke at risikere infektion i de brændte hårsække. Er du nervøs for infektion kan du eventuelt anvende en desinficerende creme med klorhexidin. Det er sjældent nok med én behandling for at blive hår fri. Antallet af behandlinger varierer af en række individuelle faktorer som arv, alder, hårtype, hvor på kroppen hårene sidder, hormonelle status og eventuelle tilgrundliggende sygdomme. For ”almindelig” uønsket hårvækst, såsom hår på benene, bikini linien eller ryggen skal du regne med at det er nødvendigt med 6-10 behandlinger indenfor et år eller to, for et godt resultat. De første behandlinger gives med 4 ugers interval. Det kan være nødvendigt med en eller flere ”brush up” behandling senere for at tage de nye hår der kommer frem. Der vil højst være tale om 1 behandling pr. år for vedligeholdelse. Formentligt mindre og mange behøver ikke vedligeholdelse behandling. For uønsket hårvækst som følge af PCO, i forbindelse med kønsskifteoperation m.v. er det nødvendigt med op til 10-12 behandlinger før der er sket en væsentlig reduktion i hårene. Også her er det ofte nødvendigt med en vedligeholdsbehandling en eller to gange om året. Man skal anvende solcreme med høj solfaktor (SPF 50+) på de behandlet områder.

Bivirkninger og risiko ved behandlingen

De umiddelbare gener i forbindelse med behandlingen er rødme og en brændende fornemmelse svarende til de behandlede områder. Eventuelt kan der være en lille hævelse omkring de enkelte hårsække som kan udvikle sig til en lille sårdannelse umiddelbart omkring hårsækken. Diode laserbehandling er blandt de mest effektive og avancerede måde at fjerne uønsket hårvækst på, men der er også altid en risiko for at lave en forbrænding ikke kun af hårene, men også af huden. Denne risiko ses især hvis man er meget solbrun eller mørk i huden, eller hvis der er behandlet med for høj energi. Det er altid en balance at afgøre hvor høj energi der skal anvendes, da der er en klar sammenhæng mellem energiniveau og effekt. Forbrænding forekommer kun sjældent. Skulle der ske en egentlig forbrænding af huden, vil det vise sig som en mere voldsom rødme og hævelse i de behandlede områder. Dette kan i timerne efter behandlingen udvikle sig til en egentlig brandvable, hvis de forbrændte områder ikke bliver behandlet med nedkøling (ispose) og eventuelt en creme indeholdende binyrebarkhormon. Kommer der et egentligt brandsår vil det hele indenfor en uges tid, ofte med en tynd brun sårskorpe. Forbrændingen vil som regel medføre en midlertidig afblegning (de pigmenteringer) af huden, mens egentlige fortykkede ar er ekstremt sjældne. Skulle der komme en de pigmentering er det vigtigt at være tålmodig, da det kan tage måneder før farven, vender tilbage. Det er yderst sjældent at der bliver tale om permanent de pigmenteringer.

Information og samtykke

Efter at have læst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Der er mulighed for at medbringe en bisidder.

Generelle kontraindikationer (forhold der taler imod behandlingen)
  • Kræft
  • Hudkræft
  • graviditet
  • Pacemaker
  • hæmofili
  • epilepsi
  • blodfortyndende behandling
  • ikke kontrolleret hormon behandlinger
  • ikke kontrollere diabetes
  • herpesinflammation på det behandlet område
  • synlige skader på huden
Tilmed dig vores nyhedsbrev

Bliv inspireret og hold dig opdateret på skønhed



Book tid